12 mio. kr. til uddannelse af ufaglærteUndervisningsministeriet02/01-2004 Undervisningsminister Ulla Tørnæs er klar med 12 mio. kr., der skal sikre et bedre uddannelsestilbud for ufaglærte. Pengene skal fordeles mellem netværk af uddannelses-institutioner, der kan ramme behovene hos de ufaglærte. Netværkene vil også omfatte arbejdsmarkedets parter, kommunale organisationer og tillidsrepræsentanterne. Og det vil i særlig grad gælde ansatte på små og mellemstore virksomheder. "Vi ved af erfaring, at denne gruppe ikke benytter sig af statens efteruddannelsestilbud som ansatte på større virksomheder. Samtidig er det vigtigt, at udbyderne (AMU-centre, Tekniske skoler, handelsskoler og VUC) får incitament til at stykke et sammenhængende tilbud sammen, siger Ulla Tørnæs. Det er et politisk mål at gøre voksen- og efteruddannelsesområdet styret af efterspørgsel, hvilket også er centralt i omlægningen af ArbejdsMarkedsUddannelserne fra 1. januar 2004. For ministeren er det vigtigt, at udbyderne ikke bare stiller en hyldevare frem for den enkelte eller den enkelte virksomhed. Det gælder om at komme ud og tale med virksomhederne og efterfølgende skræddersy uddannelsestilbuddet efter behov. "En undersøgelse foretaget af elektronikbranchen i Nordjylland viser, at der både er brug for og behov for tæt samarbejde mellem dem, der uddanner, og dem, der har behovet for at uddanne sig. Det kan lade sig gøre at fastholde arbejdspladser og skabe rentabilitet for en presset branche. Disse erfaringer og erfaringerne for de kommende netværksdannelser er vigtige at bygge videre på," siger Ulla Tørnæs. Konkret kan uddannelses-institutionerne efter nytår indhente oplysninger i Undervisningsministeriet om, hvordan man få del i de 12 mio. kr. og hvad udbuds-betingelserne bliver. Kriterierne vil være klar senest 1, februar 2004. Undervisningsministeren regner med at kunne offentliggøre de udvalgte netværks-dannelser i begyndelsen af marts 2004. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |